I Nordvestjylland på den lille ø Mors, i Limfjorden har KSM-Bioenergy gennem mere end 30 år fremstillet stokerfyr til alle formål - hvad enten det er til privatbrug, landbrug, private virksomheder, offentlige bygninger, procesvarme, biogas etc. Gennem årene er det blevet til mere end 7000 opsatte anlæg i hele verden.
Fælles for dem alle er den høje kvalitet, lang levetid og et minimum af vedligeholdelse. Flere af vores første modeller på markedet er fortsat i brug og udgør stadigvæk den daglige varmekilde rundt i landet.
Mange års udvikling betyder, at KSM-Bioenergy A/S i dag er en stærk leverandør af biomassebaserede varmeløsninger med speciale i vanskelige brændsler. Vi benytter gerne fugtigt brændsel op til 60% i vores kedler, som i dag leveres op til 12mw.
